Hvad behandles   Akupunktur   Zoneterapi   Posturologi   Auriculoterapi   Om klinikken    Priser   Kontakt
             Tlf.: 25114541
       Hvordan foregår en behandling
 
 
 


Har du slidgigt – så brug kroppen!

Et udbredt problem i den danske befolkning er slidgigt – et smertefuldt problem. Her får du råd om, hvad du selv kan gøre for at få det bedre og lindre dine slidgigtsmerter.

De fleste tænker nok på ældre mennesker med krogede fingre, når de hører ordet gigt. Men gigt er ikke kun en udfordring for ældre mennesker. Det rammer også yngre, og er i høj grad et spørgsmål om, hvorvidt du er arveligt belastet, hvordan du bruger kroppen. Men 8 ud af 10 har slidgigt, når de er i 50´erne. Den gode nyhed er, at du selv kan gøre en masse for at lindre smerterne i hverdagen.


Akupunktur og posturologi effektivt til slidgigt

Slidgigt har ofte en posturologisk årsag. Posturologi handler om vores kropsstilling, og en forkert kropsstilling kan medføre, at vi slider kroppen uhensigtsmæssigt, og det kan være medvirkende årsag til slidgigt. Læs mere om posturologi.

Flere undersøgelser viser desuden, at akupunktur er en virksom behandlingsform til slidgigt i knæ og hofter.

I en observationsundersøgelse af 736 patienter med slidgigt i enten knæ eller hofte, fandt man en klinisk relevant forbedring efter 8-11 akupunkturbehandlinger. Forbedringen var stadig til stede efter 6 måneder. (Linde et al., 2006)

I en anden undersøgelse blev 3.633 patienter delt op i to grupper, hvor den ene gruppe fik akupunktur og rutinebehandling og den anden gruppe fik udelukkende rutinebehandling. Her fandt man man i akupunkturgruppen en signifikant forbedring i smerteintensiteten og livskvaliteten. (Witt et al., 2006)


Når fingrene gør ondt

Har du slidgigt i fingrene kan du ofte afhjælpe smerterne ved enkelte øvelser. Akupunkturpunktet co4 lindre smerter i kroppen. Du finder det ved at presse tommel og pegefinger mod hinanden. Det danner en lille forhøjning af på håndens overside, som du kan trykke på. Kombiner gerne med tryk på punkterne M36 og Mp6 som styrker flowet i kroppen. (se billedet) Punkterne finder du på benet og når du trykker skal du gerne være lidt øm.

Bøj pege- og langfinger til en krog på den én hånd og grib om finger roden på modsatte hånd. Roter nu men mange små rotationer lange og pegefinger fra roden af fingeren og ud mod enden af fingeren. Gør dette 2 – 3 gange på hver finger.

Gå til en akupunktør /posturolog, hvis øvelserne ikke lindrer nok.


Varme lindrer

Varme lindrer gigtsmerter, så stik fingrene i opvarmet sand. Fyld et ovnfast fad med sand, stil det i ovnen på laveste temperaturer. Har du nedsat følsomhed skal du være forsigtig med, at sandet ikke bliver for varmt.

Desuden lindrer bade i varmtvandsbassiner og giver følelsen af lethed i kroppen.


Bevæg dig - rigtigt!

Belaster du kroppen med motion og varieret daglig brug af muskler og skelet , får du stærke led – i form af ny brusk. Brusken styrkes netop ved brug, da det øger blodgennemstrømningen og dermed næringen til ledet. Når vi bruger vores led hensigtsmæssigt bygger vi mere brusk op, end vi slider væk! Derfor er det vigtigt, at du får bevæget dig dagligt.

Har du ikke været vandt til at dyrke motion, skal du starte blidt ud. Er det tilfældet, må du forvente, at der vil være lette smerter i starten.

At gå ture dagligt er en super form for træning, da det belaster ledet på en sund og naturlig måde. Er knæ og ankler meget belastede skal du dog mærke efter, så du får bevæget dig hver dag uden at overbelaste.

Tai Chi Chuan og Iyengar yoga er også gode former for motion, der tager hensyn til, hvor meget eller hvor lidt du kan.

Godthjælp Akupunktur & Zoneterapi

Ring og bestil tid på 25 11 45 41



 


Fakta

Posturologi er en behandlingsform der retter op på skævheder og vrid der påvirker kroppen negativt. Det er meget ofte uhensigtsmæssige belastninger i kroppen, der senere kan føre til slidgigt.

Rikke Godthjaelp Hoefeber
Smertelindrende punkt co4


Rikke Godthjaelp Hoefeber Punkterne M36 & Mp6 er generelt styrkende for kroppen




Fakta om slidgigt

Slidgigt er den mest almindelige form for gigt. I takt med at vi bliver ældre og vores krop bliver slidt, stifter vi alle bekendtskab med denne lidelse. 8 ud af 10 har slidgigt, når de har passeret de 50 år.


Slidgigt angriber brusken i vores led og nedbryder den langsomt. Det starter med, at brusken i leddet begynder at blive tynd og ujævn – til sidst er den helt forsvundet. Slidgigt kan ramme alle led men er typisk i rygsøjlen, hånden eller foden. Men også hofte- og knæled rammes hyppigt. Du kan læse mere om gigt og finde flere øvelser på www.gigtforeningen.dk


Fakta om uhensigtsmæssig slidtage

Monotont arbejde igennem mange år forårsager uhensigtsmæssig slidtage. Skævt slid i kroppen er også uhensigtsmæssigt. Det kan forekomme, hvis vi falder indad på fødderne eller er kalveknæet. Al uhensigtsmæssig slidtage i kroppen kan medvirke til at udvikle slidgigt.
                 
                 
 



Godthjælp Akupunktur & Zoneterapi  | Rosenborggade 2 1.th 1130 kbh K | Mobil: 25 11 45 41  | E-mail: rikke@godthjaelp.dk